fredag den 22. juli 2011

Gudespise

Rugbrød med nye kartofler og hjemmelavede ristede løg og så lige en smule mayonnaise, er bare en himmerigsmundfuld.


Mums… Så er det sommer.
- Pas på... De er vanedannende....

Ristede løg
2 løg— helst nye
en smule hvedemel
ca. 1 dl olie
en smule groft salt

Skær løget i tynde ringe. Læg ringene i en sigte og brus dem over med koldt vand.
Ryst/bank vandet godt af løgringene og drys lidt mel over.
Bank overskydende mel af og rist løgene på en pande i hed olie, til de er sprøde og gyldne.
Lad de stegte løg dryppe af på et stykke køkkenrulle og drys lidt salt på.

1 kommentar:

  1. Min favorit over alle favoritter, hvis der er smørrebrød på menuen...! INTET slår en god kartoffelmad.

    Den ser nem ud - opskriften på løg. Dén må jeg prøve. Tak for tippet. :-)

    *SMIL* fra Lisbet

    PS. Hanne, Tak fordi du har meldt dig som fast læser hos mig. Jeg melder mig straks som fast læser her på din fine blog. :-)

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.