mandag den 25. juni 2012

Til sommerens grillaftner

Ja. Jeg håber da på, at der kommer mange... Det må vel holde op med at regne på et tidspunkt.

Lige nu er jeg vild med en økologisk bagebog, som jeg fik til økologisk høstmarked. Og jeg er vild med den.

Jeg har efterhånden prøvet mange af opskrifterne, og det er bare succes på succes. Utrolig!!!
Her er en af dem. Hurtig at røre sammen, slå op og så skal den hæve en times tid. Det passer, mens grillen varmer op. I ovnen med brødene og kødet på grillen .

Og VUPTI….. (Som Bellisfrøet siger) er der serveret.


Gram Slots kuvertbrød

5 dl lunkent vand
1 dl olivenolie
20 g gær
150 g fuldkornshvedemel eller grahamsmel
8 g salt
550-600 g speltmel eller hvedemel

Pensling
Lidt smør eller vand og flagesalt

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt olien.
Tilsæt fuldkornshvedemel og salt. Rør dejen godt igennem.
Tilsæt speltmelet lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem, til den er smidig og elastisk.

Del dejen i 12 lige store dele, og form hver klump dej til et lille aflangt brød.
Lad brødene hæve ca. 60 minutter ved stuetemperatur med et fugtigt klæde over.

Pensl brødene med lidt smeltet smør eller vand og drys lidt flagesalt på toppen.
Bag brødene 8-12 minutter ved 185° i en forvarmet ovn.
Tag brødene ud og lad dem afkøle på en rist

God dag til jer.

1 kommentar:

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.