søndag den 30. december 2012

Stearin

Jeg hader når der løber stearin ned ad stearinlysene. Stagerne er ikke til at få pæne….

–Jo. Jeg ved godt, at jeg bare kan hælde kogende vand over. Men så stopper afløbet i vasken.

MEN det værste er på dugene… Det er f***** ikke til at få af.
Her er løsningen:
Kanal-stearinlys
Så løber stearinen ned i hullerne og jeg får ingen stearin på dugen.
Her kan du se kanalerne, hvor stearinen løber ned i

Her kan du se hvordan stearinlyset så ud, før det blev tændt
Nyder at jeg ikke behøver at tænke på stearin
God dag til jer.

torsdag den 27. december 2012

Kål

Her i huset spiser vi masser af kål, broccoli, grønkål, spidskål, rosenkål.... og så videre.

Masser af vitaminer og fiber er godt, men vi er faktisk rigtig glad for kål. Selv juleaften får vi kål. 
- Selvfølgelig rødkål, men også gerne en kålsalat til. (Jeg kan ikke lide ordet: RÅKOST.. Det lyder simpelthen for sundt).

I år havde jeg komponeret en spidskålsalat med julens frugter.

Salaten giver nu også en mulighed for at spise nogle af julens rester, set i bakspejlet.
Tror nogle vindruer ville gøre underværker…. – Men det havde jeg nu ikke i.
Salaten kan sagtens bruges til andet kød.

Sødt, surt, salt, bittert og sprødt. Mumms...

Spidskålsalat med julefrugter, vendt i en sur-sød dressing

1 spidskål eller hvidkål
3-4 rødkindende æbler
citronsaft
4 appelsiner
6-8 tørrede figner
100 g tørrede tranebær

Dressing
1 dl honning (ikke flyende)
3 spsk. citronsaft
½ tsk. sennepspulver (Colemans)
½ tsk. paprika
1 dl rapsolie
1 stor knsp. salt
3 spsk. græskarkerner

Fjern de yderste grove blade og stokken af kålen og snit kålen så fint som muligt - der skal blive 400-500 gram snittet kål.
Del æblerne, fjern kernehusene og skær frugtkødet med skræl i småterninger.
Kom dem i en skål og dryp dem med citronsaft.
Skræl appelsinerne med en kniv, så det hvide skind følger med.
Før kniven ind langs hver båd og lad dem glide ned i en skål sammen med saften.
Skær figner i smalle strimler.
Nu er salatingredienserne forberedt og skal blandes. Kom spidskål i salatskålen sammen med æblerne, appelsinstykkerne (uden saft), fignerne og tranebærerne og bland alt.
Læg folie over skålen og stil den koldt.

Rist græskarkerne let på en tør pande og lad dem køle af.

Bland honning, citronsaft, sennepspulver og paprika.
Pisk det hele sammen og pisk lidt efter lidt olie og salt i.
Når dressingen er let tyknet, hælder du den i en skål, der stilles tildækket koldt.

Lige før serveringen røres eller piskes dressingen igennem og hældes over salaten.
Vend alt nænsomt. Så kål og frugt bliver blandet med den lækre dressing.

Drys de ristede græskerner over.

Jeg har prøvet på at lave en printer-venlig version: Spidskålsalat med julefrugter

God dag til jer.

onsdag den 26. december 2012

Min ynglingsfarve

Ja. Det er det da blevet. Jeg synes, dueblå og petroleumsblå er så fin. Jeg har købt tøj i farven, maling og juledekorationer i farven. 
Her gik det fint med Raw filen

Jeg har gennem det meste af december, ønsket at vise min dekorationer frem, men lyset har drillet. Indlæg har der været masser af i støbeskeen, men når det bliver før mørkt, bliver det ikke til noget med billederne. – Og så kommer jeg ikke længere.
MEN…. Nu har jeg fundet løsningen…. Billederne taget i Raw, det giver mulighed for at finde lyset

lidt
frem. Så nu øver jeg mig. Det er ikke altid det går som jeg synes. – Men øvelse gør vel mester. På et eller andet tidspunkt.
Her gik det mindre godt.. Men i forhold til hvor mørk den var, er det alligevel blevet lysere
Manden i huset, mente nu også at I skulle se vores julebord. Det er da, ikke noget særligt, sagde jeg. En broderet juleløber som vel efterhånden er 25 år siden, jeg broderede. – I guder…. Er jeg så gammel…J Tror bare jeg startede tidlig med at brodere, strikke og sy.
 

På sofabordet står en af mine julebuketter. Træskålen er af kastanjetræ og én som manden har drejet.


Den hæklede lysdug, lå i kommoden, og efter som jeg har set i blogland at der er nogen som har dem liggende, gravede jeg den frem. Der var nu tre i skuffen. To hvide og en rød. Vores datter fik en af den hvide. Lysestanden fortalte jeg om, sidste jul.

Foresat god jul til jer


søndag den 23. december 2012

Julefreden sænker sig……

Jeg sidder og slappe af over computeren, mens jeg nyder synet af vores gamle julepynt. Julekuglerne var noget af det første pynt, manden og jeg købte. Juledugen har jeg syet, da jeg var 6-7 år gammel sammen med min bedstemor.

- Jeg må tilstå: Jeg kan ikke huske det. Men har fået det at vide af min gamle faster.


Lillejuleaftensdags ”To do liste” lavede manden og jeg under morgenmaden. Der var lige en del løse ender, især efter vi havde gæster til middag i aftes.



 
Så vi har bare nydt dage og sat streger efterhånden som tingene er blevet færdig. Nu er vi klar til at nyde julen sammen med familien.


I ønskes alle en rigtig glædelig jul.

tirsdag den 18. december 2012

Godt værktøj til børnebørnene

Det håber jeg da. Vi vil gerne have at børnene lærer at hjælpe til, bl. a. i køkkenet. Så enten får de en bordkniv som ikke kan skære eller en brødkniv som både er for skarp og for stor til dem.

Men så, så jeg de her knive til børn. De skulle være gode, til børn fra 4 år og vores det ældste barnebarn mangler 3 måneder i, at blive 3 år…. Men jeg tror, knivene er gode. Det passer lige med at hånden kan ligge mellem halen og ørerne, så den ligger stabilt. (Nu er hun jo også en bette kvik pige.)


Så kan Bellisfrøet hjælpe til med at snitte grønsager, som hun er rigtig glad for. Har lidt fortrudt, at jeg ikke købte nogle knive, som vi kunne have liggende, når de kommer på besøg.

Knivene er fra Kuhn Rikon og der findes flere slags knive og køkkenredskaber.
 
 

 God dag til jer.

søndag den 16. december 2012

Her lugter brunt og brændt….

Nej, det passer nu ikke. Her dufter af Jul….. Masser af julebag. Finskbrød, brune kager, vaniljekranse, svenske chokoladekager og klejner. Duften af pebernødder er vist væk, de blev bagt for en uge siden.

Finskbrød, som de altid har set ud
Vaniljekranse opskriften er fra La Glace
Mandens ynglingssmåkager
Brunkager med mandelstykker

Det er efterhånden ved at være nogle år siden, vi bagte så mange forskellige småkager. Vi har ikke rigtig bagt småkager i nogen år, vi bliver jo bare tykke af dem, eller smider dem ud i januar. Så jeg har bagt små portioner af alle kagerne.

Vi har alle vores ynglingssmåkager: Klejner og finskbrød til min far. Svenske chokoladekager, finskbrød og vaniljekranse til manden i huset og jeg er glad for brune kager og finskbrød.

- Hvorfor vi er vilde med finskbrød alle sammen, ved jeg ikke. Det er jo ”kun” mel, sukker, smør og æg. Men det er vi altså.

Min kære mand, er vild med disse svenske chokoladesmåkager, så dem får han altid. Vejen til mandens hjerte, er jo hans mave. Så får I muligheden, for at gøre jeres mænd glade….



Svenske chokoladesmåkager

Opskriften stammer fra en af de første ”Karolines Kogebøger”

Ca. 100 stk.
300 g hvedemel

1 tsk bagepulver

200 g sukker

1 tsk vaniljesukker

3 spsk kakao

200 g koldt smør

1 æg

Pensling

1 æggehvide

Pynt

perlesukker og evt.

snittede mandler


Bagetid: Ca. 12-14 min. ved 175°


Bland alle tørre dele i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet.

Saml dejen let med ægget - den er lidt blød. Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.

Del dejen i 6 lige store portioner. Rul hver portion til en stang - ca. 30 cm lang.

Læg stængerne på en plade med bagepapir og tryk dem let, til de bliver ca. 4 cm brede.

 Pensl med æggehvide. Drys stængerne med sukker og mandler, og bag dem øverst i ovnen.

Stængerne skal være bløde når de er færdigbagte.

Tag dem ud og skær dem straks i ca. 100 skrå chokoladebrød.

Lad dem køle af på en bagerist.

De svenske chokoladebrød er sprøde på overfladen og bløde i midten.


God 3. søndag i advent til jer