mandag den 29. april 2013

Flashback

Tankerne gik lige 12 år tilbage, da jeg læste et par indlæg fra et par blogger om konfirmationsmenuer…

De smukke borddekorationer
I dag, for 12 år siden blev vores datter konfirmeret. Det var en stor dag for familien. Kjolen havde vi fået syet hos Stine Lykke som dengang havde skrædderiet ”Grazilla” i Herning. (Og jeg kan desværre ikke vise billeder af kjolen, da fotografen Erling Jørgensen, har rettighederne og familiefotografen tog ikke nogen af kjolen i hel figur. Øv øv….

Grunden til at kjolen, blev designet specielt, var at de færdige modeller, passede enten for oven og så var de for korte, eller omvendt. Men det var faktisk lidt en oplevelse i sig selv, at få designet kjolen. Det krævede flere besøg og godkendelse fra datteren.

Middagen spiste vi på Hotel Bording, hvor Stine og Bjarne Mølsted havde kreeret en lækker middag, som familiefotografen bl.a. tog et parbilleder af.

Menuen var:

Rødtungefilet med urtefars og svampe cremefraiche
 
 Kalvemørbrad med kalkun, limesky, minimajs, blomkålstimbale, forårsløg
og pommes Anna
 
Isroulade med marcipan og flamberede frugter
 
Alt i alt den stor dag…..

Tillykke til alle konfirmanderne og konfirmandinderne  og deres familie. Håber I får en dejlig dag.