lørdag den 31. august 2013

Mere legehus

Et tæppe måtte der til i legehuset. Egentlig skulle der efter opskriften have været et hoved, forben og bagben på tæppet... Men... Det er da lige til at gå og falde over......
Så det blev altså ikke til den skildpadde, som jeg sigtede efter..

 Opskriften er herfra.

Her er et lille kig i et af hjørnerne.... Et par foldede diamanter og en hæklet klokkestreng...
Denne hæklede klokkestreng har jeg kigget på mange gange og overvejet hvor jeg lige skulle hænge den. - Og selvfølgelig skal den da hænge i legehuset.

 
 
Bellisfrøet på 3 år har lavet disse kunstværker til legehuset. Vi synes, at er rigtigt dejligt med sådanne skønne hjemmelavede mesterværker til legehuset.


Og selvfølgelig skulle der en sættekasse til.... Knagene har ligget i en skuffe nogle år og her i legehuset, kom de til ret.....

Hold da op hvor er det svært at fotografere i et gult hus..... Det ser helt vildt underligt ud....

God lørdag aften til jer.

mandag den 26. august 2013

Legehusets køkken

Hvad er et hjem uden køkken???

Skabet er et gammelt garderobeskab fra en vuggestue, som er blev malet og der er kommet en bordplade på.
Tallerkenrækken fandt vi på loftet. Det smukke fad er fra en genbrugsbutik.

Jeg har hæklet hyldeborter til tallerkenrækken. jeg hæklede først nogle i nogle skrappe farver og fandt så ud af. - Det er ikke lige mig.

 
 Et nærmere kig på hyldeborten. Opskriften findes her.
 
 
Hæklet legemad. Ja. det er jeg efterhånden øvet i. Bellisfrøet fik et legekøkken, da hun blev 1 år med masser af hæklet legemad.


De hæklede blommer bagved er efter Heidis opskrift. Græskaret, tomat- og agurkeskiverne er jeg blev inspireret til af billeder på nettet.

I Ikeagryden ligger et hæklet blomkål, som jeg hæklede efter en amerikansk opskrift men hvor jeg fandt den.... Aner det ikke. Grydelapperne er hæklet efter inspiration fra Esty.

Vandhanen har manden i huset drejet i træ og selvfølgelig er der da vand indlagt...

 OKAY... Manden har drejet vandhanen men NEJ vi har ikke et legehus med indlagt vand;-)

Flere billeder følger.....

God dag til jer.

søndag den 25. august 2013

Velkommen

Sommeren er fløjet af sted, ferie er over og vi er i fuld gang igen.

Vi har haft to fester i haven efter ferien, svigersønnens 30 års fødselsdag og Silkepigens barnedåb.
- Og i tirsdags fik manden i huset en knæprotese.... Jo. Vi keder os ikke.

Børnebørnene har hygget sig i Mormor og Morfars legehus, hele sommeren og der kommer mere flere og flere ting i huset.

Vi har bygget huset i løbet af foråret. Men det træk lidt tænder ud, da manden midt i det hele blev opereret i det ene knæ. (Det hvor der nu er blevet opereret en knæprotese ind).

Vi havde egentligt bestemt os, for at købe en færdig model, for at det skulle være nemt.
- Men så fandt vi nogle billige brædder, (tilbuddet var kun en uge) hurtigt fik vi lavet en råskitse, så vi kunne købe træet.
Og sådan gik det til at vi selv tegnede huset. På et tidspunkt tog det da også lidt overhånd. Manden fandt noget isolering på tilbud, så huset er isoleret i gulv, vægge og loft. Det krævede så der kom nogle brædder på væggene. Dem købte manden billigt på hans arbejde.

- Men der var tusind knaster i træet, så vi blev helt forvirret. Derfor kom der tapet på.
Vi fandt noget svanemærket maling, således at Bellisfrøet kunne være med til at male. Derfor blev huset gult indvendigt.
Det er Bellisfrøets ynglingsfarve.

Dugen er en, som min mor har broderet for mange år siden. Den har ligget i skuffen i mange år og samlet støv, så nu er den kommet i legehuset.

Der skulle da en postkasse til, vi snakkede om selv at lave en, men bestemte at det da aldrig kunne betale sig, før vi fik hængsler, træ og maling. Så var det vist bare billigere at købe en.
 
Selvfølgelig skal et hus kan låses og da børnebørnene er vilde med ugler, måtte der da en nøglering til med en ugle på.

Hov..... Jeg synes, døren har fået et par skrammer...... Må da vist lige ud med malingen en gang :-)

 I morgen er i velkomne til at kigge med i legekøkkenet.

God søndag til jer.....