tirsdag den 6. maj 2014

Anton

Anton er min nye ven. En gang imellem er vi de bedste venner men ikke altid... Vi skal jo lige lære hinanden at kende.

- Anton, det kalder jeg min surdej. Jeg har læst et sted, at hvis man gav sin surdej et navn, så blev det nemmere at passe den. Så min hedder: Anton.

Jeg ønskede og fik bogen `Den økologiske bager` i fødselsdagsgave. Den er en af bagerene fra Emmerys som har skrevet den. Alt er økologisk... Ja. På nær det Atamon, han kommer i appelsin- og citronpastaen og hindbærmarmeladen... Hvorfor H**** kommer man Atamon i, når man ved hvor giftig det er! - Nå. det var vist et sidespring.


Anton bobler lystigt
Tilbage til Anton.
I bogen står der hvilket mel, jeg skulle bruge... Og jeg tænkte: Hvor finder jeg lige det? Surdejen skal stå på køkkenbordet og der skal røres i den et par gange hver dag. Den skal helst fodres og bruges hver anden dag.... Puha. Tænkte jeg.

Vi var i Århus en dag, hvor vi så købte en surdej med hjem... Og så var det jo bare at passe barnet.

Man Anton lugtede ikke af Champagne men af sure bleer og det jeg bagte blev ikke som jeg synes det skulle....
Men jeg passede Anton hver dag og så en dag læste jeg på Emmerys hjemmeside at man godt måtte stille den i køleskabet, mens der stod i bogen at man ikke måtte.
- Nå. Men Anton kom på køl en uges tid. Så kom han ud fredag aften og blev lidt lun, hvorefter han blev fodret.... Og tænk nu lugtede han af Champagne...

Siden er det gået meget bedre med Anton... Jeg bager et par rugbrød om ugen og er ved at få styr på hvordan det er nemmest med kernerne og surdejen...
En gang imellem bager jeg lysere brød....

Maltrugbrødet er godkendt af hele familien
Anton og jeg arbejder bedre og bedre sammen.... Men det kræver sin kvinde at passe på ham.

En opskrift på surdejen findes på Emmerys hjemmeside.

God bagelyst til jer.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.