tirsdag den 23. juni 2015

Menu til Sankt Hans aften

Nyrøget økologisk laks er mums. Vi går og leger med at ryge laks. Lad mig bare sige: Næste gang skal vi sparer lidt på røgen.

Vi er så heldige at vores fiskehandler i Hvide Sande, importere økologiske laks fra Skotland. De er dyre, men er alle pengene værd.

Så vi skulle da prøve at varmrøge et par stykker laks…



Jeg lavede en kartoffelsalat til med sennep og krydderurter, som vi spiste til. Og da vi ikke lige have noget mayonnaise, måtte jeg selv lave en fra bunden af. En gang imellem går det galt og andre gange lykkes det for mig.

I dag lykkes det, også selv om æggeblommen og olien ikke havde samme temperatur.
 

 
- I må da hellere få opskriften på kartoffelsalaten.

Kartoffelsalat med sennep og dild

2 pers.

500 g nye kartofler
½ tsk. dijonsennep
1 æggeblomme
½ tsk. salt
2-3 spsk. rapsolie
1 spsk. hvidvinseddike
1 lille bundt dild

Skrub de nye kartofler og kog dem møre i ca- 20 minutter. Lad dem køle af.
Bland sennep og æggeblommer i en skål og pisk blandingen sej med lidt salt.
Tilsæt olien i en tynd stråle, mens der røres og smag herefter til med vineddike og tilsæt den hakkede dild.
Vend de afkølede kartofler i dressingen.

Kartoffelsalaten smager nu også godt til andre grillede menuer, da den er smagt til med sennep.

Måske en ide til Sankt Hans aften.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.