søndag den 22. maj 2016

Kærestetur


Det kan jeg vel ikke helt kalde det. - Men ægtepartur, lyder altså bare så gammelt…..
Kalø skov
Manden og jeg var på udflugt i går. Der var forårsmarked på Kalø økologiske landbrugsskole. Det var kanonhyggelig, med små boder, hvor bl.a. eleverne solgte nogle af deres produkter. Man kunne bl.a. købe lamme- og kalvekød fra Kalø og fine udplantningsplanter.
Der var også nogle økologiske producenter som viste deres produkter.

Kameraet havde vi da også med, men det blev i tasken, så vi gik bare rundt og kiggede og smagte.
Så der var mulighed for både at få majs, kål mm med hjem, hvis man havde lyst.


Vi fik en dejlig økologisk frokost, med lamme- og kalvekød blev serveret. Det var en dejlig frokost.

Vi købte nogle fine æg i forskellige farver, hos  "Niels og Grete". Her fik vi at vide, at De havde forskellige hønseracer, så derfor forskellige farver æg. Lyseblå, lysegrønne og forskellige brune nuancer.

- Så må vi se om vi kan lave en fantasihistorie til børnebørnene om det er dinosaurusæg eller drageæg..

Det smukke danske landskab
Vi kørte ned til Slettehage Fyr, og hvor er Danmark smuk. Gule rapsmarker side om side med kornmarker i det bakkede landskab og så med glimt af havet ind imellem. Smukke blomsterne frugttræer og syrener.
Hov... Det er jo manden og jeg
Vi sluttede turen af med en tur til Kalø slotsruin…. Det er ved at være nogle år siden vi har været der sidst. Der var lavet en trappe, sådan at man kunne gå op i tårnet og kigge ud over landskabet. Vi snakkede lidt som hvor smukke munkestene var lavet og hvornår man i grunden havde fundet ud af, hvordan man laver cement….

Måske et skudhul eller bare et vindue



Kalø Slotsruin
Fuglene over Kalø Slotsruin. Vi var enig om det var lige til en uhyggelig fuglefilm
Da vi lige var kommet tilbage til bilen, begyndte det at regne.. Hvor heldig har man lige lov at være.

Så vi kørte vestpå, mætte af indtryk.

God søndag til jer alle

 

 

2 kommentarer:

  1. Fin guidet tur :-) alle steder hvor jeg har bevæget mig rundt. Min mor er fra Mols derfor. Flotte æg.

    SvarSlet
  2. Hej Margith

    Ebeltoft har været vores andet hjem :-) Vi har været i Ebeltoft, mange gange. I sommerhus, ferielejlighederne på det gamle Hotel Vigen.
    Vi var ved at prøve at regne ud hvor mange gange vi havde været på ferie i Ebeltoft, men kunne slet ikke holde rede på det.

    Men vi savner det Ebeltoft, hvor butikkerne ikke kun er for turister.... Og bageriet Ekkers, hvor vi hentede rundstykker og et halvt rugbrød til frokost.
    Nu er det i vores øjne, is, bolsjer og turistbutikker.....

    Men landskabet er så smukt når markerne bølger sig...
    Og hvor der står mange syrener i vejkanterne og haverne. Og der er helt vildt mange blomster i, i år.

    Der er smukt på Mols:-)
    Kh
    Hanne

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.